24-11-2011 : skrevet af Mikkel Christiansen Zihuatanejo Mexico update 5 I dag torsdag var Flemming ude alene offshore og fik 2 sejlfisk. Jeg var ikke med da jeg havde et uheld i går under Roosterfiskeri som foregår langs kysten. Båden var tæt ved brændingen så vi kunne kastefiske mod kysten da Rosterne går derinde jeg lægger ikke mærke til den store bølge førend at der bliver råbt hang on og båden hurtigt op direkte mod bølgen. Det gik fint opad men herefter var der et frist svæv da den brækkede meget hurtigt så jeg rammer båden som er på vej opad igen. Så gik det eller for fulde gardiner mod havnen i Zihuatanejo så jeg kunne bliver syet i begge ben. Jeg blev hentet på en båre i båden så de kunne holde pres på begge sår. Først kom vi til et offentligt hospital hvor en læge kom og kiggede men der var mange mennesker og jeg blev så tilbudt at komme på et privat hospital da de fandt ud af at jeg forsikret. På det private hospital kom jeg til med det samme og jeg blev syet med 9 sting i det venstre og 8 i det højre ben. Da de skulle til at sy spurgte lægen og den lægestuderende om jeg ville have en tequila jeg troede i første omgang at det var en spøg, men det var det ikke. Jeg afslog og sagde at bedøvelsen var nok for mig. Jeg lå på hospitalet i 5 timer og fik også taget røntgen, men der var heldigvis ikke noget brækket. Regningen lød på 18500 mexicanske pesos ca. 8000 dkr. , og man skulle skrive under mens man var halvt bedøvet af diverse medikamenter. Ja de ved godt hvad det skal koste når det er gringos der skal lappes sammen, lidt usmageligt efter min mening. Mange af sportsfiskernes både tager også for mange sejlfisk ind og der er ikke meget Catch&release over det, det er nok mest catch. Og jeg har nu fundet ud af hvorfor, årsagen er at diverse rejsebureauer presser kaptajnerne ned i pris til ca. 160 dollar fordi de som følge af deres forretning skal tjene penge. De kaptajner som så går med til det er så nød til at slå sejlfiskene ihjel selvom de godt kunne være genudsat, da de kan få ca. 80 dollar for en 40 kgs sejlfisk og dermed får de dækket deres reelle omkostninger. Jeg har spurgt til om de ikke kunne sætte et Catch&Release skilt op på havnen eller eventuelt uddele et lille papir med tingenes tilstand til alle de gringos som møder op på havnen om morgenen så de har muligheden for at påvirke deres kaptajner til ikke at slå sejlfiskene ihjel hvis de kan sættes ud igen. Efter en snak med en af kaptajnerne om morgene kunne de godt se at det kunne have en positiv effekt så det vil de kigge på om det kunne lade sig gøre, da de godt kan se at det går ud over dem selv i den lange ende. Thight lines Mikkel
|