Fiskeklubben Rokkerne
 

 26-11-2012 : skrevet af Mikkel Christiansen

Søndag d. 25.nov. Vicente Guerrero

Vores sidste fiskedag i Mexico var offshore med edmundosagi(a)yahoo.com.mx vi fik en enkelt sejlfisk samt en rigtig flot Mahi Mahi som kun var 500 gram fra Flemmings rekord og den kæmpede længe. Konklusionen på bådene er at de ikke er lige så professionelle som det vi er vant til i Zihuatanejo, men fiskevandet ligger forholdsvis t tæt på inshore, men offshore er det næsten det samme. Ved trollingen skal man selv være mere opmærksom på setuppet og det skal nok rettes til hvis man skal prøve en anden gang ved Vicente Guerrero. Nogle eksempler forkert placering af bly ved død agnfisk dvs. den døde agn går ikke rigtigt i vandet, blyet skærmer for krogen, placering og for få stænger samt mangle af downriggger. Derudover var det irriterende at de ikke havde livebait klar til om morgenen når man skulle afsted ligesom i Zihuatanejo. Jeg sagde til dem at de kunne jo bare lige som vi gør derhjemme med agnfisk have en gennemhullet tønde liggende med agnfisk så man var fri for at de lokale fiskere med kastenet først skulle til at fange dem inden vi kunne komme afsted. Prisen for bådene skal også ned til 200 dollar og givet vis også lavere 180 dollar da de ikke sejler lige så langt som vi ved Zihua. Men der er jo nogle lærepenge man betaler ved at prøve et nyt sted.
Thight lines
Mikkel



10 kg. Mahi Mahi




Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne