23-10-2013 : skrevet af Michael Boysen Søndagens fiskeri Søndagens fiskeri blev præget af svære dønninger efter nattens terasse druk prezzi vs. formand.
Vi kom meget sent på vandet, og især præsidenten var hårdt ramt.
Fra start kunne jeg kun overskue at fiske med en enkelt stang, hvilket dog også var rigeligt. Allerede efter få sekunders fiskeri var der flex for første gang, men i min efterkoger smed jeg den selvfølgelig.
Med tiden og en Faxe kondi kom jeg dog en smule ovenpå, og fandt overskud til at sætte stang nummer to.
Præcis som lørdag oplevede vi et sandt champagnefiskeri, og efter godt 3 timers fiskeri havde 11 gedder med 3 over 5 kg. været oppe at vende.
Weekendens resultat på vores jomfrutur i jollen blev 48 gedder - dette på samlet 2 dages fiskeri må være absolut godkendt, omend vi kun fik 6 fisk over 5 kg. med største på 6,8 kg.
|