13-05-2006 : skrevet af Thomas Wolff Årets første karper på land. Kim og jeg tog torsdag ud for at fange årets første karpe - vi havde i ugens løb været ude og prøve at fange nogle sudere uden større held. Jeg fik en mindre suder på 1.3 kg. - ingen kæmpe, men årets første!
Så blev det storebededagsferie og kalenderen passede, idet der hverken var konfirmationer eller familiefødselsdage - kun karpefeber!!! Vi ankom til søen om eftermiddagen og efter lidt uenighed om hvilken plads, der skulle fiskes fra, fik jeg min vilje, da vi så en karpe rulle ud for pladsen. Ud med alt grejet og de kolde bajere, og så var vi klar... men næste morgen vågnede vi efter en alt for stille nat!
Hen af formiddagen blev jeg utålmodig - der måtte ske noget. Matchstangen blev rigget til og polaroidbrillerne kom på - afsted det gik. Jeg var noget langt væk før jeg fik øje på nogle karper, som var travlt optaget med at spise - ud med en fed regnorm til dem, og efter kort tid gik flådet under og årets første karpe var på krogen! Efter en god fight kom den op - en lille skæller på 2,375 kg. Da vi ikke havde nogle planer før lørdag aften kunne vi jo lige tage en nat mere.
Grundet manglende aktivitet på boilierne, fik Kim nu sin vilje og vi rykkede plads. Da vi var kommet på plads, kom min kæreste med pizza og bajere - midt i hyggen kom der run på min ene stang og efter en god fight kom en fin 6 kilos skæller op! Vi fik taget billeder - ud med kalorius igen og stangen blev lagt på plads igen. Jeg nåede kun lige at få et stykke pizza i hånden, da min bidmelder skreg på hjælp igen - sjovt nok var det den samme stang og endnu en skælkarpe kom til tvangsfotografering - denne fætter var noget mindre 2.125 kg, men når det er årets første tur, er det bare fedt at få nogle karper på land....
Det blev den sidste fisk i denne omgang, og kim må desværre have årets første til gode lidt endnu, men han siger jeg bare kan vente mig til næste gang...... eftersom jeg har fået investeret i min første bedchair skal der dog meget til at slå mig ud nu...
Hilsen Wolff
|