20-05-2006 : skrevet af Michael Boysen

Omsider blev det min tur...

Da en større anlagt karpetur i denne weekend desværre måtte aflyses, besluttede Jens og jeg, at vi i det mindste måtte afsted på en enkelt overnatning.

Vi ankom til søen omkring kl 19, og før vi havde båret grej, fodret, rigget til osv. var mørket så småt ved at falde på. Med regnen trommende på parasollen, nød vi et par stifter, et glas vin og en grill-pølse, før vi gik til ro omkring kl. 00.30.

Natten forløb roligt indtil kl. 05.00, hvor jeg vågnede langsomt af en drøm om en sirene..... - Fuck det er min bidmelder, tænkte jeg, og fór ud af posen efter mine gummistøvler. Morgengrim som sjældent før vaklede jeg frem mod mine stænger, hvor 2 bidmeldere på skift lyste og hylede om kap...
Jeg stenede et kort sekund, og gav så tilslag på stangen længst til højre.... Ingen kontakt, og i det samme "skreg" den midterste bidmelder igen. Jeg smed stangen fra mig, og greb straks den midterste stang... Tilsalg og fast fisk! Desværre fulgte den med uden den mindste modstand, og jeg kunne kort efter afkroge en brasen på godt et kg....
Ganske nedtrykt gik jeg igang med at agne begge stænger op påny, mens jeg forbandede det hele langt væk i min morgenkoger - jeg var pænt træt!
Da alt igen var kastet planløst i suppen uden nogen form for fodring, lagde jeg mig igen godt til rette for at indhente den tabte søvn. Dårligt havde jeg lukket øjnene, før der igen var bud efter agnen. Jeg sprang ned til stængerne, og gav et sikkert tilslag - flex!! En fin karpe gik snart efter fri af vandet, og jeg tilkaldte Jens for hjælp til at lande den. Efter en uproblematisk fight kunne jeg kort efter lande en fin spejler på 8.8 kg., hvilket fik mine brasenfrustrationer til at forsvinde som dug for solen.

Resten af morgenen forløb stille og roligt, og omkring kl. 09.00 satte vi ganske veltilfredse kursen hjemad.