Fiskeklubben Rokkerne
 

 23-07-2019 : skrevet af Mikkel Christiansen

Aborretur søndag 16 juni

Årets klubmesterskabsaborrefisketur foregik i Buresø og 3 mand havde meldt deltagelse. Vi havde aftalt ikke at bruge orm for at beskytte aborrene. Vi var spændte på om aborre bestanden var kommet sig og om vi kunne finde nogle lidt større end 5-600 grams fisk. Thomas og jeg tog afsted, da Prezi var forsinket og han ville tage ud selv når han ankom. Vi afsøgte flere kendte pladser med diverse jigs og vi kunne kun få gedderne i tale hvilket også kom til at koste 5-6 jigs. Mismodet var begyndt at brede sig da jeg pludselig fik øje på en lille stime i nærheden af skomaren og 2 stk. aborre i 300 grams klassen måtte op og besøge båden. Vi troede at der var flere i vente, men det skulle vise sig at blive de eneste 2 aborre i lillebror størrelse så det var et meget pauvert resultat. Thomas fik dog lige før slutfløjt en flot PR Buresø gedde, så dagen blev reddet for Thomas vedkommende, men det kan godt være vi skal finde et andet sted til næste år.

Tur status

Mikkel - 2 fisk 300 gram (6s+1f+2d = 9 point)
Thomas - 0 fisk (2d = 2 point)
Boysen - 0 fisk (2d point)

Knæk og Bræk
Mikkel



Buresø PR gedde Thomas




Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne