Det hele startede med, at jeg sad derhjemme og kiggede på lidt fiskehjemmesider, og tænkte det kunne være man lige skulle tjekke sin mail. Datoen var den 8. september 2008 da jeg så at jeg havde fået en mail fra Brian fra karpefisker.dk., hvor der stod, at der var 4 ledige pladser til Montana lake i Bulgarien i den kommende uge.
Fuck tænkte jeg - de pladser er garanteret væk for mailen var tre uger gammel, men det kunne jo aldrig skade at prøve og ringe høre om der stadigvæk var ledige pladser. Som tænkt så gjort. Brian kunne fortælle, at de stadig var ledige og der var kun to danskere som havde meldt sig til turen. Efter en længere snak med Brian var jeg solgt - det skulle helt sikkert prøves og det skulle være nu! Efter en snak med kæresten og arbejdet havde jeg fået fri i den kommende uge, Og så gik den store planlægning ellers i gang!

Et par uger tidligere havde jeg snakket lidt med min fiskemakker Kristian Wind og vores fælles ven Jakob Hein om at det kunne være sjovt at tage til udlandet og fiske et par uger. Jeg ville derfor lige prøve og høre om de havde tid til at tage med selv om det var med lidt kort varsel. Jeg fik først fat i Jakob og han sagde resolut ”jeg skal med, for så skal man heller ikke glæde sig så langt tid hehe”. Derefter gik turen ind til Kristian.
Han var også klar, men det var hans mester ikke, så det endte med at Kristian sagde sit job op og var klar på eventyr, for det var der ikke en mavesur mester som skulle bestemme. Turen krævede ikke meget planlægning, idet det faktisk kun var flybilletterne vi selv skulle sørge for. Jeg fik dog købt lidt grej og ny line. Brian vidste lige hvad der skulle til for at tre tossede karpefiskere fik en god uge i Montana lake. Det krævede 25 kg pellets, 10 kg majs, 10 kg hamp, 5 kg grundfoder og 5 kg boillies og et glas popups. Da vi landede i Sofia lørdag eftermiddag blev vi hentet af en chauffør, som stod klar til at køre os ud i det vilde østen. En tur på tre timer! Da vi kom til Montana lake var klokken ca. 20.00 og det var mørkt, rigtig mørkt. Vi stod og kiggede noget på hinanden, da vi fik øje på nogle både i vandkanten som vi skulle have alt vores oppakning op i, plus alt det foder vi havde købt. Derefter pegede ham den bulgarske guide iført 80’er hår, tanktop og sorte speedos ud på vandet og sagde på bulgarsk ”bivies”. Efter 22 pils på busturen fik vi en god griner på og hoppede i bådende. En gut der hed Samuel havde været der før, så han fik guidet os i den rigtige retning ud over søen. Vi fandt hurtigt vores bivies.

Alt bagage blev smidt ind i teltene, dvs. Kristians og mit, for det skide flyselskab havde selvfølgelig forlagt Jacobs taske et eller andet sted under rejsen til Bulgarien. I bagagen lå hans hjul, men Brian var så flink at låne os hans hjul. Grejet blev rigget til og ud i suppen røg taklerne, det skal lige siges at i min iver efter at komme af sted glemte jeg de 9 færdig bundet forfang, vi havde bundet hjemmefra, så der gik lidt før vi havde bundet nye forfang. Men endelig da klokken blev et røg det sidste rig i vandet og så lige et par pils mere.
Pludselig begyndte det at regne kraftigt, så vi gik alle spændte i seng. Aftalen hjemmefra lød på at fiske på den måde, at vi skiftes til at tage runs. Dog skulle rækkefølgen bestemmes på den måde, at den der fik det første hug på sine stænger ville være nummer et i køen, og så skulle de to andre klunse om de næste 2 pladser . Der skete dog ikke noget den første nat og søndag morgen vågnede vi til mere regn! Vi kom op og fik rigget de sidste stænger til med snowmans og en enkelt spotstang. Da vi havde fundet nogle gode pladser blev riggene sejlet ud, en efter en og da vi var ved at ligge det femte rig i kunne vi høre den første stang køre for fulde gardiner, og Jakob som stod på land kunne give modhug på det først run på Kristians stang. Uheldigvis slap fiske fri. Vi fik hurtigt lagt de sidste 3 stænger i vandet og så gik turen ind til land, så vi kunne være klar ved vores stænger. Der gik et par timer før regnen stoppede og fem minutter efter kom det næste run. Det var på min stang og den kørte på fuld skrue derud af. Jeg fik givet et ordentligt modhug og det føltes som et bundbid, men bunden plejer dog ikke at bevæge sig. Man kunne tydeligt mærke hvordan fisken slog hovedet fra side til side, og hver gang jeg fik trukket den lidt mod land, vente den bare om og svømmede tilbage hvor den kom fra. Da jeg havde kæmpet med fisken i et kvarter, så vi den for første gang ”fuck den er stor” var det eneste jeg kunne sige, og vi var alle enige om at den i hvert fald var over 15 kilo. Få minutter efter lå skælkarpen i nettet og gud hvor var den stor. Vi fik afkroget fisken og op på vægten med den, men 20 kilos vægten gik i bund, så vi fik fat i en anden vægt, hvor det viste sig at fisken vejede 20,5 kilo. Shit ny pr i skælkarpe og så gik jublen ellers i gang - krigsdans på bredden og en frygtelig masse ”yes yes yes” blev der råbt, billeder blev taget og så svømmede fisken ud igen. Vi var helt lamslåede efter denne fisk. Det var jo for vildt, at vi kun havde været der i 12 timer og min pr var forøget med 8,3 kg. – sindssygt.

Så begyndte det at regne igen og Kristian og Jakob fik klunset. Kristian vandt, så han var den næste der skulle give modhug, men det regnede og regnede og regnede. Hen under aften kom der en kort pause, hvor det næste run så kom. Kristian fik en lille skæller på 4,8 kg. Næste morgen vågnede vi til lidt tørvejr så vi kunne komme ud og kigge lidt på området. Det resulterede i at vi hurtigt rykkede vores teltplads, idet vi havde fundet en vig der så totalt fed ud. Markørerne blev lagt ud på den modsatte bred for ikke at fiskene skulle gå i dem når vi måske skulle fighte dem, og taklerne blev så lagt ud mellem 5 og 10 meter fra modsatte bred. Da vi var færdige med at fodre op begyndte det selvfølgelig at regne igen. Mandag efter middag begyndte pladsen stille og roligt at leve op. Jacob og Wind mistede et par run og så var det min tur igen, hvilket resulterede i en flot spejler på 7,5 kilo. Fiskene rullede for vildt ude i vores vig, over hele søen faktisk og det var ret vildt at se. Jakob mistede endnu en fisk om eftermiddagen og han var efterhånden lidt tosset over de mistede fisk. Lige før aftensmad kom der et run mere hvor Wind fik en ny pr skæller på 12,8 og så var det jo min tur igen, da jeg fik øje på båden med aftensamd. Vi fik bragt mad ud morgen, middag og aften - totalt luksus. Da jeg var på vej tilbage så jeg Wind stå med flekset klinge og kæmpe for sindssygt med en god fisk som blev ved med at gå nede ved bunden. Efter 10 minutter kommer fisken op fra bunden og vores øjne var ved at falde ud af hovedet da vi så den, for det viste sig at være en ny art - en stør på 13,5 og 120 cm lang. Mærkelig fisk. Jeg tænkte lidt på Fraiser river, da han satte den ud igen for fuck hvor må de kæmpe sindssygt når de vejer 2-4-6-8-10-20 gange så meget. Wind grinte og sagde ”ny fisk til cv’et.” Efter fangsten trak en tordenbyge ind over bjergene. Det var lidt scary for tordenskraldene er noget støre i Bulgariskebjerge end herhjemme.

Ved 23 tiden stoppede tordenen igen og vi sad og fik nogle pils. Ved 24 tiden snakkede vi om at gå i seng og jeg havde lige lagt mig da bidemelderen råbte om hjælp. Jeg fløj ud af soveposen og fik fat i stangen, det skulle vise sig at være startskuddet til vores sindssygeste karpenat nogen sinde! Jeg fik fisken ind og det viste sig at være en fin skæller på 12,5. Jeg når ikke engang at få taget billederne færdig før den næste stang kører og vi bliver holdt vågen hele natten. Om morgen kan vi gøre aftenen og natten op:
Wind fik skællere på 12,8, 14,6 og 10,2 kg. Og en stør på 13,5 kg
Hein fik en spejl på 13,5 kg., to skæller på 8,5 og 15,7, en koid på 4,7 kg. og en stør på 12,8 kg
Jeg selv fik skællere på 12,5 kg., 15 kg, 13,5 kg. og 15 kg. og en koid på 3,5 kg.

Vi var helt smadrede da vi faldt omkuld om morgenen. På et tidspunkt om natten står Wind og jeg og fighter fisk samtidig og da Jacob er ved at lande Winds fisk, kører venstre stang hvor jeg står, og lige havde givet modhug på midterstangen. Jeg tror først at det fordi min fisk er gået ind i linen, men jeg ser hurtigt at min fisk svømmer et helt andet sted, og jeg giver modhug. Der står jeg så med fisk på begge stænger. Jakob kommer hurtigt til undsætning, men mister desværre fisken. Det var sygt. Næste dag får Jakob lidt morgengymnastik med en stør på 10.5 kg og jeg en skæller på 5,5 kg. Efter frokost er vi så udmattede at vi trækker stængerne op og sejler over til lobbybaren og henter en kasse øl. Derefter sejler vi over til Lars og Samuel for at høre hvordan det går med deres fiskeri.

Det kommer som et chok, da Samuel fortæller at han ikke har haft et run endnu. Lars har fanget en del med en fin 17+ fisk som den største, derudover har han mistet nogle stykker. Efter nogle pils sejler vi tilbage og ligger stængerne ud igen. Vi får ikke nogle run hele natten – ”gudskelov” siger vi næsten til hinanden.

Onsdag til torsdag nat får jeg en 12,3 kilos, Hein en på 9,4 kg. og Wind en 4,8 kg. skæller.
Torsdag morgen kan Hein fortælle, at han har mistet en rigtig god fisk om natten som desværre knækkede hans line. I løbet af dagen får vi ikke de store fisk, men om natten får Jakob endnu en fisk på som han mister inde ved netkanten. Han skyder den til over 15 kg. - mega nedtur.

Senere på natten vågner jeg som den eneste til bidemelderen der kører for fuld skrue, så jeg står op og giver modhug bang fast fisk den går også tungt men kommer okey med ind. Jeg får Hein op som stadig brokker sig lidt over den gode fisk han mistede tidligere på natten. Jeg får fisken ind og vi får den i nettet. Den ser sku stor ud, men det er først da vi løfter fisken ud af vandet at vi finder ud af hvor stor den er. En kæmpe spejler ligger i nettet og vi prøver at veje den. men 20 kg vægten flyver i bund - fuck den er stor. Lars og Samuel havde sagt at vi skulle hente dem hvis vi fik en stor fisk mere, så Hein løber afsted og får fat i dem. Lars har sin vægt med og de vejer fisken til 24 kg., hvilket er ny pr - totalt sygt og så en spejler! Vi får taget billeder af den og fuck hvor er den tung, så jeg er helt færdig i armene.
Brian kan senere informere os om, at fisken har været på land før, sidste i maj måned og vejede 25,2 kg. Brian skriver også at de har døbt den Legacy.
Næste morgen er jeg så smadret, at de andre får lov til at dele resten af vores runs eller jeg måtte vist ikke tage flere :-)
De fanger en del fisk i løbet af dagen, hvilket ellers ikke har været det normale i løbet af ugen. Vi prøver dog også nogle nye ting i løbet af dagen, da vi fisker med stiks og stringers og lader være med at sejle ud om morgenen for at fodre fiskene, da de åbenbart ikke var meget får vores fodringer om dagen

Hein får en skæller mere på 10,4 kg. og en stør mere på 11,8 og Wind får en på 4,4 kg. og en på 8,6 kg. Heins stør bliver den sidste fisk på turen og lørdag pakker vi sammen for at tage hjem. Kl. 07.00 går turen hjem fra karpeland i den gamle ford kartoffel. Vi går nok i stå 6 gange på vej til lufthavnen og vi ender med at smide bilen ind til siden, hvorefter der kommer en ny bil som kan køre os til Sofia. Turen går af ludervej, der stod en luder på hver resteplads ind til Sofia, hvilket har høj underholdningsværdi for bilens passager. Jeg vil godt sig tak til Ivan, Brian Vestergaard, de fire bulgarere, som kun var i stand til at lave tegnesprog og selfølgelig til Lars og Samuel, for en rigtig fed tur/oplevelse og på vegne af Wind, Hein og undertegnede vil jeg hermed love at vi helt sikkert vender tilbage en anden god gang.

Knæk og bræk
Thomas Wolff

PS: Turen dedikeres til fisken ”Legacy - the beast from East”