Der gik yderligere par år inden "medefeberen" ramte mig igen. Jeg havde i mellemtiden været på et par ture med min ældste fætter, hvor de fangede en stor Suder (over 2 kg), men pga. jeg hurtigt mistede tålmodigheden på vores ture blev jeg valgt fra.
Det var først ved min anden fætters konfirmation det startede igen (ja vi har altid været lidt fisketossede i min familie !). Umiddelbart ikke den mest spændende happening i verden med taler og sange osv. Det blev straks lidt mere interessant da jeg fik kiggede nærmere på Anders's gaver. To kasser som bippede når man kørte en stump line igennem - total spooky. To "store" hjul fra Shimano med en speciel knap bagpå som åbenbart virkede som en frikobling. Dertil var der to super lange stænger (11´fod) som havde kastevægt op til små 60 g.
Det virkede lidt overdimensioneret til dansk fiskeri - i hvert fald efter min egen målestok. Det viste sig det skulle bruges til karpefiskeri - ikke noget jeg kendte specielt meget til andet hvad jeg havde fået fortalt af min ældste fætter, som havde fangede dem op til 4 kg på traditionel flådfiskeri. Jeg havde dog snuset lidt til "fiskeriet" i J.P.H bog - men ellers kendte jeg ikke til nogen vande som indeholdte karper.
Anders ringede et par uger efter konfirmationen, og fortalte at han havde været i Pedersborg sø for at prøve sit udstyr. Det var lykkes ham en tidlig morgen, at fange en stor flot spejlkarpe på hele 7 kg.
Det lød super spændende - det fiskeri måtte jeg opleve så weekenden efter lå vi ved søbredden ved Pedersborg sø. Anders havde i ugens løb været i køkkenet og lave nogle velsmagende boilies - kogte dejkugler med tilsatte aromastoffer - meget mystisk at fiskene gad hugge på dem, men de lugtede selvfølgelig godt (jeg tror vi brugte en eller anden form for jordbærsmag). Desværre gav "mit" første forsøg med karpefiskeriets spændende verden ingen fisk.
Samme sommer tog vi til Lammefjorden, da der efter sigende skulle være forholdsvis let at fange nogle karper. Anders havde sine bundstænger med, hvor vi fiskede med fodermajs og vi havde begge flådstænger med alm. dåsemajs. Første dag vi var ved Nordkanalen lykkes det mig at fange 3 karper - alle på flåd og majs. Jeg var straks solgt - på trods at de ikke vejede meget over kiloet kæmpede de små sataner som besatte. Så vores dengang 9' spinnestænger fik trods alt lidt at bestille.
Så indtil den dag i dag har meget af mit fiskeri foregået i medefiskeriets tegn. Stødt og roligt er det blevet til mange medeture - alle med forskellige mål ; Karper, Suder, Brasner og Karusser.
Gennem årene er grejsortimentet også blevet udvidet en del - i form af elektroniske bidemeldere, diverse karpestænger, baitrunner hjul osv.
Medefiskeriet har facetter og perioder som på mange punkter overgår alt andet fiskeri. Der er ingen tvivl om at jeg om mange år stadig medefisker.
Flexede klinger i 2004
Jonas
|