De bedste metoder til målrettet fiskeri efter storskaller, er i princippet meget lig de metoder man normalt ville bruge efter mindre skaller under dagfiskeri. Da fiskeriet som nævnt er bedst efter mørkets frembrud, er det dog en fordel at bruge lidt kraftigere line og krog end man ville bruge om dagen. Årsagen er ikke, at en storskalle på f.eks. 1200 gram fighter vildere om natten…. Principielt vil man uden problemer kunne lande de fleste megaskaller med en 0,10 line og en str. 16 krog. Erfaringen viser dog, at der lettere opstår skader på linen når der "fumles rundt i mørket" - og når først musikken spiller i bælgravende mørke, kan man let overse kasteknuder og smågrater på linen. Er vandet relativt jomfrueligt vil man derfor med fordel kunne bruge 0,18-0,20 line til lysflådfiskeriet. Hvis fisken først går løs på fodringen under natfiskeri, er det ikke en forskel op 0,02 mm der afgør hvor mange fisk man fanger. En for tynd line kan derimod betyde mistede fisk… Er fiskene lidt sky kan man evt. gå helt ned til 0,16.

Snakker vi skaller over kiloet, er de sjældent sky over for halvstore agn. Af samme årsag er der som regel ingen grund til at bruge krogstørrelser under 10-12. Min favoritkrog til dette fiskeri er uden tvivl Drennan Wide Gape Specialist i str. 10 - krogen er tilstrækkelig lille og tyndwired til at give en god præsentation, men samtidig stor nok til at eksponere krogspidsen ordentligt - selv med 2 majskorn eller et par mindre kompostorm.

I den halve time der ligger umiddelbart omkring det tidspunkt, hvor mørket sænker sig, vil man kunne observere en del skaller tage insekter på overfladen. At opleve storskallerne plaske tungt i overfladen en blikstille sommeraften er en helt suveræn oplevelse - især hvis man for en kort stund mindsker flåddybden og fisker "on the drop" med hovedparten af blybelastningen lige under flåddet. Ved at kaste direkte til de ringende fisk, vil man ofte kunne få en hel del pæne eksemplarer. Fiskeriet varer dog sjældent længe og som udgangspunkt vil det under det meste af nat - og især morgenfiskeriet, bedst betale sig at fiske agnen på bunden, f.eks. med et "slæb" på 15-20 cm. (Slæbet er den yderste del af flådtaklet som "slæber" hen over bunden). Skal der kastes langt er det letteste at benytte "missiles" eller "antenneflåd", men er skrænten tættere på land, vil man som regel få en lidt bedre og følsom indikation ved at bruge forskellige former for "insert-wagglers" i størrelsesordnen 3-6 AAA.

Fisker man over en stejl skrænt er det som regel en fordel at bruge et relativt langt slæb, så man er helt sikker på, at agnen fisker på bunden - også hvis man har kastet lidt for langt. Hænger agnen for meget over bunden, giver det ofte flere mindre fisk - og færre store. Er der meget vind eller strøm kan det være en fordel at montere et "ankerhagl" imellem krog og "naphagl".
En anden fordel ved at montere et ankerhagl, og derved overblye taklet, kan være, at man let opdager, hvis man har kastet ud på for stor dybde - hele taklet synker nemlig med det samme. Såfremt der ikke er for meget grøde kan man blot trække taklet gradvist ind - når lystoppen ses i overfladen, véd man at taklet fisker på foderpladsen. På rigtig mørke nætter er det en fordel at læggen en markør - f.eks. en ½ liter colaflaske med et knæklys indeni. Markøren hjælper til større præcision, men har også den fordel at den giver et reference/fixpunkt, så man ikke bliver helt så skør af at stirre på lysflåddet. Uden markøren, vil lysflåddet i takt med trætheden vandre mere og mere - uden at det i virkeligheden rokker sig det mindste ud af flækken.

>>