Flådfiskeri er underholdende og er ofte supereffektivt. At betragte flådtoppens duven langs åkanderne er en æstetisk nydelse og metoden giver muligheder for perfekt præsentation og indikation af hugget. Den perfekte indikation kan være en fordel når fiskene tager agnen reelt, men kan også gå hen og blive et problem når fiskene nøffer rundt på foderpladsen - uden at tage agnen.
Her vil man med for sensitive takler eller for hurtige modhug komme til at fejlkroge en hel del fisk - typisk langs bug og finner.
Fejlkrogede fisk undgås lettere når man fisker med bundtackel, fordi man får færre linenap. Det siger sig selv at stangtoppene, skal sænkes så meget, at linen ligger på bunden. Alternativt kan man i bedste karpestil benytte et bagbly. Bundfiskeri med boilies er endvidere et oplagt alternativ til flådfiskeri i vande hvor store bestande af småskaller, kan gøre flådfiskeriet til en regulær pestilens.

Bundfiskeriet har selvfølgelig også sine begrænsninger. Fisker man fra båd, kan bundfiskeriet - hvis da ikke lige man ankrer op med pæle, gå hen og blive temmelig besværligt. Dels fordi båden svinger så man får falske nap - og dels fordi linene skærer igennem vandet, resulterende i en masse falske nap.
En anden situation hvor flådfiskeriet er overlegent er på pladser hvor grøde - typisk vandpest, står 20 - 30 cm over bunden. Her vil det være betydeligt lettere at præsentere agnen ved at fiske et flådtackel "on the drop" (langsomt synkende).

>>