Fiskeklubben Rokkerne
Brasen/skalle historie til dr. hansuder af Jens Bursell

Det bliver en hektisk dag, hvor vi i løbet af eftermiddagen oplever et fantastisk dappefiskeri forskellige steder langs bredden Et par timer senere spotter jeg nogle store skaller, der frådser i brasenæg og også her er der bonus. I modsætning til de træge gydebrasen har skallerne en glubende appetit og kaster sig voldeligt over de langsomt dalende orm. I løbet af et par timer bliver det til en flot stribe skaller på 1300, 1375, 1375, 1425 og 1500 gram samt brasen på 3,75 - 4,0 og 4, 6 kilo. Søren har heller ikke ligget på den lade side og har landet to flotte brasen på 4,2 og 5,35 kilo.

Totalt smadrede ovenpå de mange timers hektiske koncentration, tager vi et velfortjent hvil under et par store træer. Skyerne trækker sig sammen og inden længe falder de første dråber. Sumpskoven er dækket af blomstrende engkabbelejer og det eneste vi har overskud til, er at nyde underskovens mættede flimmer af grønt og gult.










Fiskeklubben Rokkerne