På den sidste dag løsner fiskeriet en anelse op og på en ny plads får vi en efter forholdene actionfyldt formiddag. Ballet indledes med at Dietmar får en flot fisk på ca. 120 kilo, hvorefter jeg lander to fisk på ca. 90 og 100 kilo samt fejlkroger yderligere en fisk på ca. 120 kilo. Ærgelig over at have brugt kostbar tid på en fejlkroger, får jeg hurtigt kastet ud igen.

Fiskene er der stadig og efter et kvarters tid kører linen af hjulet i en fart der ikke efterlader nogen tvivl om huggets autencitet. I det samme jeg kroger fisken føles det som en god fisk og efter et heftigt udløb kommer belugaen op til overfladen og kaster sin store bredside op over bølgerne. Linen fyger af hjulet og kort tid efter løsnes fortøjringen, så vi kan følge efter fisken. Dyret er en anelse større end min hidtidige største, så det er med svedende pande at jeg efter et hårdt arjhede får presset fisken op til båden.

Efter ca. 15 minutters fight kommer dyrets brede nakke og enorme mund til syne i overfladen blot 1 meter fra båden. Fisken er kroget i mundvigen, men forfanget har viklet sig rundt om brystfinnerne, så det viser sig hurtigt at være uhyre vanskeligt at få presset den store mund op til overfladen. 2-3 gange når Roman af få et greb i underlæben, men hver eneste gang rusker fisken sig fri og tager et par mindre udløb. Fisken er i omegnen af 170-180 kilo.

Sidste gang fisken er oppe tager den et pludselig et ustoppeligt udløb skråt ind under båden, så stangtoppen er lige ved at blive kvast over rælingen. Heldigvis når jeg på trods at det voldsomme pres på stangen at få toppen fri. Efter yderligere et kvarters tung fight bliver linen pludselig slæk. Jeg hjuler ind som besat for at få kontakt, men det viser sig desværre hurtigt at krogen har mistet taget i fisken. Blyet er knækket af i svirvlen - sandsynligvis brækket af ved hjælp af belugaens brystfinne.

Om eftermiddagen forsøger de fleste både et par kilometer fra udmundingen af Ural i Det Kaspiske Hav, men samlet bliver det kun til en enkelt fisk, der falder for Josef´s agn. Sidste år på samme tid fangede han intet mindre end 200 belugaer på blot 2 ugers fiskeri - men på grund af vejrforholdene i år har han måtte han nøjes med denne ene fisk som resultatet af 6 dages intensivt fiskeri. I maj sidste år blev "ugerekorden" slået af Thomis Seewitz med utrolige 156 stk. på en uge, så når først de rigtige forhold er til sted kan man nærmest gå på vandet og vælte sig i store fisk. Den største stangfangede beluga fra Ural blev taget for 2 år siden af en ungarer. Bæstet var 3,4 meter svarende til et sted i omegnen af 350-400 kilo. Selv denne fisk er dog en pusling i forhold til artens maksimal vægt - ud for Volga Deltaet har erhvervsfiskere for et par år tilbage fanget en fotografisk dokumenteret fisk på hele 1500 kilo…..Jeg har set en kopi af billedet fra en russisk avis, og mosteret er nærmest på størrelse med en fuldfed malkeko.

Desværre ramte vores uge et forkert sted i vejr kalenderen - resulterende i at størsteparten af de 20 deltagere på turen kun 0-2 fisk på de 6 dage.
Enkelte fik 5-6 fisk og toppen var 7 fisk. Under normal vejrforhold er gennemsnitsfangsten 3-5 fisk pr mand/pr dag. Selvfølgelig kunne man have håbet på lidt mere action, men på trods af de vanskelige forhold har det været en fantastisk spændende uge.

Da vi kommer ind fra det Kaspiske hav ligger de yderste kanaler badet i et glødende gyldent eftermiddagslys og mod øst tårner sig en mur af tunge sorte regnsvejrskyer.
Jeg har kun en enkelt udvasket agnfisk tilbage men hvad betyder det? Blot synet af disse vidstrakte sivskove og fangsten af én enkelt beluga er for mig rigelig belønning for den lange rejse til Kazakstahn. Det er forhåbentlig ikke sidste gang jeg har prøvet kræfter med denne mystiske fortidsfisk.

>>