Fiskeklubben Rokkerne
Drewsens mose 27-01-02

Sæson premieren 2002!

Allerede sidste søndag havde jeg linet op til det helt store sats, men til trods for over en uges varme grader, var isen stadig ret tyk, da jeg var ved mosen lørdag eftermiddag.
Jeg har derfor hele ugen rendt rundt, med konstant tiltagende fiskefeber. Jeg har forsøgt, at holde feberen nede, ved at gennemgå mit grej 3 gange og binde tackler en hel aften/nat :-)

Nå, men jeg har jo været ude at fiske......
Historien starter lørdag aften. Jeg beslutter, at pakke aftenen før (stik mod alle traditioner), så jeg hurtigt kan være klar om morgenen. En lang historie om flere ting der pludselig var sporløst forsvundet, kan kortes ned til, at det der var beregnet til 1 times pakning tog i alt 4 timer.... men I kender mig jo :-) Det skal lige indskydes, at jeg fik fremstillet nogle (efter min egen mening) ret acceptable monkey-climbers*, men jeg manglede blot nogle pinde de kunne køre på.

*En monkey-climber er en bidindikator.

>>


Fiskeklubben Rokkerne