Fiskeklubben Rokkerne
Drewsens mose 27-01-02

Det var min første tur, hvor jeg udelukkende fiskede med sild. Jeg gjorde mig nogle erfaringer, som I andre sikkert også, kan drage nytte af.

Jeg har som regel klaret mig fint med levende/død agn, når det har drejet sig om skaller.
De sild jeg fiskede med var af en pæn størrelse, så mit grej (lette spinnestænger) var ikke kraftigt nok, men det var dog muligt at fiske!

Uden at vide det, vil jeg tro, at en 10-11 fods stang med en god rygrad og medium aktion, ville være et rigtig godt valg.
Shimanos Baitrunner hjul med den specielle frikobling, ville jeg foretrække hvis jeg skulle vælge hjul.

En rigtig fed ting til dette fiskeri er elektroniske bidmeldere - har man først prøvet dem, vil/kan man ikke undvære.
Nogle stangholdere er også at foretrække, man bliver lidt træt af v-formede pinde i længden.

Af tackle brugte jeg det klassiske med 2 kroge monteret på et stykke pikewire.

Da jeg altid, har syntes om idéen om at farve agnfisk, forsøgte jeg mig også på denne tur med et par røde sild. Man putter blot silden i en frysepose med frugtfarve, og lader den trække et stykke tid, så er man klar.
Jeg bør dog tilføje, at jeg endnu ikke har oplevet bedre resultater med farvede agnfisk!

>>


Fiskeklubben Rokkerne