Da jeg vågner er eftermiddagen godt på hæld. Quiverfiskeriet giver intet. Vinden er døet fuldstændig ud, så jeg er ikke lang tid om at beslutte mig for at gå tilbage til løslinefiskeriet. På trods af, at overfladefiskeriet som regel er mest effektivt i sommerperioden, forsøger jeg at få fisken til at stige ved kontinuerligt at kaste små stykker franskbrød ud i strømmen. Efter et kvarters tid forsvinder den første skorpe i et forsigtigt skvulp. Fodringen fortsættes og efter endnu et par tålmodige minutter stiger fiskene uden nøkker til de forbipasserende lækkerbidder. Lynhurtigt monteres en lidt større 8´er krog og allerede i første hug er der en fisk som snupper krogagnen. Efter blot 3 sekunder på krogen mister jeg fisken - måske skulle jeg have taget en 6´er for at få krogspidsen ordentligt eksponeret? Efter et hurtigt skift til en endnu større wid-gape, er der atter hug, og denne gang har krogen solidt ordentligt fat. I løbet af en intens halv time får jeg 4-5 flotte rimter på overfladen inden fiskeriet igen dør ud. Flokken er der stadig, men vil ikke tage noget som helst. Ved at klemme et BB-hagl ca. 8 centimeter ovenfor krogen, og lade brødet drive - halvt langsomt synkende og halvt svævende hen over bunden, får jeg endnu et par fisk.

Da solen efter en lang smuk dag, går ned er vinterens fiskelængsel for længst glemt. Mættet af indtryk vandrer jeg tilbage igennem skovens anemonetæpper - hvad mere kan man ønske sig?