Ifølge pålidelige kilder skulle der findes nogle rimelige seriøse ål i nogle store pools skabt ved jordskælvsforkastninger på den centrale del af dette flodsystem. Som med alle andre storfiskerygter, er der kun én måde at checke om de holder - desværre var oppakningen ikke en AFTM 5-6 fluestang samt 20-30 tørfluer, men derimod ca. 2 x 30 kilo ildelugtende udstyr. På toppen af denne fordærvede udstyrskransekage, befandt sig en mulepose fyldt med blodige stykker lammehjerte, okselever og skinneben fra lam.

Da vi havde vandret 2 ½ dage igennem de mest fantastiske bøgeskove fyldt med mos, laver og træbregner, stoppede stien. For at komme videre måtte vi krydse floden og vandre ca. 10 km off-track, indtil vi kom til vores mål. Når vandringen foregår igennem nærmest uigennemtrængelig skov, op og ned af stejle klipper og rådne træstammer, hvor man konstant skal kæmpe for fodfæstet, skal man dog oppe sig gevaldigt for at tilbagelægge mere end 1 km i timen. Allerede inden vi krydsede floden havde den hårde bjergvandring sat sine spor i Sørens knæ. Især nedstigningen fra et højt pas havde været en lige lovlig hård belastning. Off-track vandringen var dog dråben der fik bægeret til at flyde over og efter nogle timers vandring, måtte Sørens knæ kapitulere.

Da knæet for alvor krakkede var det desværre på toppen af en lille bjergkam, hvor vi umuligt ville kunne slå lejr. Hvad endnu værre var - vi kunne heller ikke komme til at fiske. Løsningen blev, at jeg fartede i pendulfart med de 2 rygsække indtil vi kom frem til et passende lejr- og fiskested.
Efter 5 timers hårdt arbejde, hvor vi 2 gange måtte kravle ned af lodrette klipper altimens vi klamrede os til rødder og grene, fandt vi endelig en lejrplads ved en lille biflod.

Nedenfor teltet var et lille vandfald og umiddelbart nedstrøms dette var en perfekt lille pool. Vi nåede akkurat at pakke stængerne frem inden det blev mørkt. Krogen blev agnet op med ½ lammehjerte, og allerede inden krogen landede, var der hug fra en pæn bækørrede på 2 ½ kilo, der kæmpede som besat. At holde en sådan fisk på en 3 ½ lbs "Siluris" af den type, der bruges til mindre maller, var dog som at tage slik fra små børn. Fisken havde et kæmpehoved - tydeligvis en gammel han kanibal, der her terroriseret poolen og ædt alt levende i et godt stykke tid.

I kastet efter er det Sørens tur, og han lander turens indtil videre største fisk - en ål på 4,6 kilo. Alt taget i betragting er vi godt tilfredse med at have højnet vores rekord med 1,2 kilo. For et par ølbøvsende danskere som os, ligner en fisk på denne størrelse nemlig stadig et moster i forhold til vores hjemlige strikkepinde. Næste dag holder Søren en hvilepause med knæet alt imens jeg tager en rekognosceringstur nedstrøms. Jeg når dog kun halvvejs ud til de pools, der havde været målet med turen. Da dette tog 1 ½ time uden oppakning og involverede en del klatring, var der ingen diskussion - vi måtte opgive at komme videre nedstrøms. I stedet besluttede vi at leve et par dage udelukkende på fisk, da rationerne af spaghetti og tørsuppe skulle kunne vare til hele hjemturen. På denne måde kunne vi forlænge turen en smule, så vi dog havde fået noget ud af strabadserne. Samme nat får vi en del ål op til 4,3 kilo og får ved samme lejlighed kogt ål og fiskesuppe så vi er ved at brække os. Konstante bid fra horder af sultne "sandflies" (sabeltiger versionen af knot) gør enhver form for "ophold" til en pestilens og da målet med turen helt fra starten af har været betydelig større ål, beslutter vi os for at begynde hjemturen, så vi kan komme videre i vores søgen efter storål - med lidt held i omgivelser uden helt så mange sandflies.

>>