De næste 5-6 nætter oplever vi vores livs ålefiskeri, med masser af fisk på 5-7 kilo. For mit eget vedkommende kulminerer fiskeriet efter en uges tid.
Det har i flere uger været næsten skyfrit på Vestkysten, men denne nat kommer et vildt uvejr ind over kystområdet. I forbindelse med stormvarslet forudses op til 20 centimeters regnfald i løbet af natten. Det er et velkendt fænomen at pludselige barometerfald, kan få et hvilket som helst fiskeri til at gå amok, så jeg beslutter mig for at give den hele armen.
Søren kører med til søen, men efter et par timer i silende regn begynder der at løbe en lind strøm af regnvand ned af nakken på ham. Da han er fint tilfreds med sine fisk indtil nu, beslutter han at tage hjem. På dette tidspunkt er jeg stadig helt tør, og da uvejret langt fra har kulminieret beslutter jeg mig for at blive.

Regnen bliver vildere og det samme gør fiskeriet - konstant tonser jeg 4-7 kilos ål ind. Efter et par timer bryder lyn og torden løs over den gamle guldgrav.
Pludselig stopper huggene og der går et par minutter uden så meget som et eneste nøk i linen. Befriet over en lille pause kan jeg ikke lade være med at spekulere på om fiskeriet er ved at dø ud eller måske det modsatte - at en grumme stor dominant ål er kommet til fadet og har jaget "småfiskene væk". I det samme løber linen ud, og jeg hamrer ind i en fisk der føles langt større og voldsommere end nogen ål jeg tidligere har fanget.

Vel vidende at dyret er tabt, hvis jeg ikke holder den stenhårdt, læner jeg mig tilbage i stangen og blokerer bremsen. Fisken støder blytungt men med et voldsomt pres får jeg hovedet op i overfladen.
Fisken glider modvilligt en anelse tættere på nettet. Da jeg får tændt pandelampen tændt løber det mig koldt ned af ryggen. Dyret er langt bredere over ryggen end noget jeg tidligere har set - omkring 20 cm i diameter over nakken. Da kun dele af fisken er under vand er det svært at bedømme længden - men 140-150 cm er nok ikke helt galt i byen.
Fisken er langt fra klar til nettet og tonser tungt frem og tilbage lige uden for netrammen. Tordnen tager til og enkelte lyn er så tæt på, at de oplyser både vandet og fiskens hoved, det slår tungt rundt i overfladen. Himmel og jord står i et, og på trods af, at bremsen er praktisk taget blokket - både mekanisk og manuelt, lykkes det fisken at tage et tungt udløb hen under en nærliggende flydeø.

På mirakuløs vis får jeg igen presset hovedet til overfladen, men desværre er det kun ½ meter fra kanten af øen. Fisken har altså en hel meter hale at gøre godt med i rødderne under øen.
Efter meget kort tid mærker jeg at ålen får solidt fat i en rod, og der er derfor ikke andet at gøre end at sætte alt på et bræt. Stangen belastes til det yderste og pludselig knækker wiren og den store Owner svirvel pisker som et projektil forbi med hoved. Slaget er tabt og som jeg sidder der i den silende regn går det pludselig op for mig hvor vildt stormen er taget til. Brillerne dugger, alt grejet er gennemblødt og det lyner nu konstant lige over mit hoved. Tordenskraldene flænger konstant himlen og totalt knækket pakker jeg sammen. At fortsætte fiskeriet og ende sine dage grillet af et lyn ville alligevel være mere end selv den største ål var værd.

>>