Fiskeklubben Rokkerne
Sæsonen 2005

Endnu en gang ser vi tilbage på en rigtig god sæson for Rokkerne.
Alle ture blev gennemført med fin deltagelse - i snit deltog 6 medlemmer pr. tur, og der blev sat hele 5 nye klubrekorder, hvilket må være ny rekord!

På vinterens generalforsamling besluttede vi at optage endnu et prospect.
Det drejer sig om en forhenværende jyde ved navn Johnny Mark Jensen, som via sit naboskab med Jan har stiftet bekendtskab med Rokkerne.

Desuden udvidede vi vores "rangorden" med endnu en type medlemmer; Support X-team kom til, og dette rygmærke blev i 2005 båret af:
Joakim Wolff
Christian Wind
Kim Gadgaard Beck

Afgang - ingen

Antal medlemmer/prospects 12


Fiskemæssige højdepunkter i klubregi:

Sæsonen 2005 blev åbnet med en kysttur til vestsjælland. 5 rokkere iført benkondomer landede tilsammen 9 havørreder. Dagens største smil sad på Vinding, som landede en sølvblank på 1.4 kg.

På denne anden tur i sæsonen var 6 mand mødt op til geddedyst på Furesø.
Vinden spillede denne søndag en betydelig rolle, hvilket besværliggjorde effektivt fiskeri. Den korte version om denne tur lyder kort og godt; 0 fisk, men der vil til evig tid florere konspirationsteorier i periferien omkring denne tur ;-)

Sæsonens tredje tur var for første gang i historien en karpe/suder tur.
Ved en mose i Ballerup var 7 optimistiske Rokkere på plads. Fangsterne var ikke imponerende, og Jan nappede med 2 sudere på 900 og 700 gr. dagens eneste pointgivende fisk. Dette var de første sudere i Rokkernes historie, og Jan satte dermed endnu en klubrekord.

Medeturen, som i rokkeregi har ført en omtumlet tilværelse, var i 2005 tilbage på programmet. 4 mand havde indfundet sig ved Løje sø, og efter en livlig dyst trak Jonas sig tilbage som sejrherre med en samlet vægt på 4.6 kg., hvilket var ny klubrekord. Oven i hatten fangede han endnu en klubrekord i form af en skælkarpe på 1.050 kg.
Flemming satte undervejs ny klubrekord for gråskalle med en fisk på 200 gr., og Peter steg ligeledes til tops på rudskallelisten med en fisk på 145 gr.

6 friske og forhåbningsfulde rokkere deltog i den efterhånden traditionsrige aborretur på Buresø.
Rent fangstmæssigt endte turen ikke i noget orgie... Efter Johnny længe havde ført konkurrencen i suveræn stil, slog Jonas mod slutningen til med en aborre på 760 gr., som blev dagens største.

Årets sidste tur var en gentagelse af den succesrige geddeweekend på Esrum sø i 2004 - Helt sikkert en nyklassikker i rokkeregi.
I alt 8 medlemmer indfandt sig i løbet af weekenden, som desværre ikke helt levede op til sidste års standard - dog blev der nappet flere fine gedder med Jan´s 6.9 kg madamme på toppen.


Medlemmer/prospects - efter eget udsagn - bedste fangst i 2005:

Medlemmer:
Jan - Gedde 6.900 kg.
Boysen - Spejlkarpe 9.350 kg.
Jonas - Sandart 5.500 kg.
Schwalm - Aborre 0.790 kg.
Vinding - Havørred 1.400 kg.
Wolff - Skælkarpe 12.20 kg.

Prospects:
Peter Rasmussen - Skælkarpe 3.500 kg.
Mads Hansen - Spejlkarpe 11.00 kg.
Flemming Foged - Gedde 4.100 kg.
Johnny Mark - Havørred 2.950 kg.
Jacob Clausen - Ej oplyst.


Besøgstallet for Rokkerne.dk er i 2005 faldet en anelse, ser ud til at have stabiliseret sig omkring 7000 hits pr. måned.
Det gennemsnitlige antal unikke hits i døgnet var mod slutningen af året
godt 27, og det samlede antal hits siden 09-05-02 rundede 300.000.


Optimismen hersker i Rokkerne, og endnu en stor sæson venter os i 2006.

Klubmester 2005 - Jonas Hansen




Fiskeklubben Rokkerne